Lader cigaretskod og øldåser ligge
Som et led i en kampagne får henkastet affald lov til at ligge i en uge i Randers Kommune
Som led i et nyt kommunalt affaldsprojekt, 'Jeg gør det-Ren Randers" tæller og kortlægger Randers Kommune cigaretskod, øldåser og papir 12 forskellige steder i kommunen den 1. og 2. juni, og derfor vil der i ugen op til optællingen ligger mere affald og flyde de pågældende steder.
Målet med optællingen er at blive klogere på, hvor meget affald og hvilket affald, der ligger forskellige steder i kommunen for at kunne tilrettelægge de helt rigtige affaldsløsninger og kampagner de næste år.
- Vi forventer helt klar, at vi skal bruge mindre krudt på at indsamle affald, og at vi ud fra vores erfaringer kan finde bedre løsninger. Derudover forventer vi, at det på sigt bliver pænere i vores byrum og gader. I øjeblikket bruger vi seks-syv millioner kroner på området om året, og det er mange penge, men det er ikke nok til, at det ser godt ud. Det her kan forhåbentlig give os nogle gode erfaringer, siger Rune Asmussen, der er afdelingschef i Teknik og Miljø, til tv2oj.dk.
Anlæg laver madaffald om til energi
Kampagnen er skudt i gang, og der bliver afviklet aktiviteter, kampagner og events henover foråret og sommeren 2016, og fælles for aktiviteterne er, at de alle med et glimt i øjet skal motivere til i højere grad at smide affald væk på den mest hensigtsmæssige måde.
Det bliver ikke kønt nogen steder med affald, der har fået lov til at ligge så længe, men der bliver mere ulækkert nogen steder.
Frivillige samlede skrald: Burde ikke være nødvendigt
- Jeg er spændt på Storegade, der er vores værtshusgade. Nu bliver der gjort rent hver eneste dag, og der er tit meget affald, lyder det fra Rune Asmussen.
Der vil blandt andet være fokus på tyggegummi i Storegade, der fik ny flisebelægning for et år siden. Knap et år efter er de mørke fliser fyldt med tyggegummiklatter.
Randers Kommunes affaldsprojekt har ikke en slutdato, men der indføres blandt andet en skodkampagne i forbindelse med Randers Ugen i august.
Følgende 12 steder bliver der ikke samlet henkastet affald inden kortlægningen den 1. og 2. juni.
Storegade
Sjællandsgadekvarteret
Jens Otto Krags Plads
Busterminalen
P-pladsen ved Randers Regnskov
Århusvej
Paderup Boulevard
Gudenåstien fra den Blå Bro til Randers Naturcenter
Engelsholmvej
Langå:
Bredgade i Langå
Dronningborg:
Bjellerupparken
Stevnstrup:
Stationsvej
Inspirationen med at lade affald ligge i en uge kommer fra 'Hold Danmark Ren'-kampagnen.