Rige mænd i fede biler samler ind til kræftramte børn
Det velgørende racerløb Cool Car Race gæstede fredag Aarhus
På Store Torv i Aarhus holdt der fredag pludselig 30 hurtige og dyre biler parkeret. De er alle en del af løbet Cool Car Race, som det koster 25.000 kr. at deltage i. Pengene går ubeskåret til kræftramte børn.
- Det er en slags omvendt Robin Hood, hvor de rige giver til dem, der har mest brug for det, fortæller arrangør af løbet, Jacob Risgaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Perlekæder skal hjælpe børn med kræft
Udover de 25.000 kr. kan de rige bilister undervejs donere flere penge til børnene på forskellige måder. En af deltagerne er it-direktør fra Odense, Jacques Møller.
Drengerøven kommer frem
- Der er mange dyre biler i feltet i år, og det er rart at se, det kan lade sig gøre i Danmark, siger han i sin bil ved Store Torv.
Hvad der driver de rige bilejere udover at hjælpe andre, kan direktøren også godt forklare.
Vandflyver mellem Aarhus og København er i luften
- Det er nok drengerøven i os, der kommer frem her og så sammenholdet, lyder det fra Jacques Møller.
Hvert år har løbet skiftende temaer. Denne gang er det James Bond, og det bar folks påklædning præg af.
Det og meget mere fra de fede biler kan du se øverst i artiklen.