Dumt: Sigtet for bedrageri for 139 kroner
En tur med taxa endte i en tåbelig sigtelse for en 56-årig mand
En 56-årig mand tog onsdag aften en taxa fra Rutebilstationen i Randers til sin adresse i Randers NØ.
Han påstod overfor chaufføren, at han ikke havde nogle penge - så han stillede sin taske som pant og forlod taxaen under påskud af at hente penge i sin bolig, hvor de netop var ankommet.
Tasken kan ikke have været mange penge værd, for manden kom aldrig tilbage til sin regning på 139 kroner.
Uheld: Bil rullede om på taget
Taxachaufføren vidste af gode grunde hvor manden boede, da han netop havde kørt ham til døren, så han ringede på - men uden svar.
Chaufføren kontaktede herefter politiet, som fik hul igennem til den 56-årige mand.
Han erkendte forholdet og blev sigtet for bedrageri for 139 kroner.