Uheld: Bil rullede om på taget
En 19-årig kvinde var heldig med ikke at komme alvorligt til skade, da hun ifølge vidners udsagn kørte overfor rødt og var involveret i et færdselsuheld
I krydset mellem Paludan Müllers Vej og Vestre Ringgade i Aarhus skete der onsdag et færdselsuheld om eftermiddagen.
Ifølge vidner kørte en 19-årig kvinde overfor rødt lys, hvorefter hun blev ramt på siden af en 29-årig mandlig bilist.
Han ramte hende med så stor kraft, at kvindens bil, der ellers var en væsentligt større model end mandens, rullede rundt på taget og om på hjulene igen.
Trods det voldsomme sammenstød slap kvinden, og manden, for alvorlige kvæstelser.
- Hun klager lidt over ondt i skulderen, men hun stod selv ud af bilen, efter at den var rullet rundt, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.