Stor modstand mod Stadion-forslag
V, S, LA og DF vil ikke droppe udfasning af dækningsafgift for virksomheder, så et nyt stadion i Aarhus kan finansieres
Kulturrådmand Rabih Azah-Ahmad (RV) vil i stedet for en total udfasning af den såkaldte dækningsafgift, som Aarhus Kommunes virksomheder betaler, holde den på en promille og bruge indtægterne herfra til at finansiere et nyt fodboldstadion og en multiarena. Politikerkollegerne bakker langt fra op.
At dækningsafgiften skulle udfases for helt at udgå blev besluttet i en bred aftale mellem Venstre, Konservative og Socialdemokartiet, og disse partier er derfor meget naturligt modstandere af forslaget. Men også Dansk Folkeparti er imod.
V-ordfører om stadion-forslag: Det er useriøst og populistisk
- Det er et meget populistisk forslag, som ikke kommer til at ske i Rabihs levetid. Han vil bruge penge, som ikke findes. Borgmesteren har jo slået fast, at der ikke vil blive pillet ved det forlig, som besluttede at udfase afgiften, siger Jette Skive til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ingen kommunal støtte
DF ser gerne et nyt stadion og en hal i Aarhus, men erhvervslivet bør ifølge byrådsmedlemmet ikke af bagvejen finansiere projekterne.
- Der skal private midler i spil, og jeg synes, at vi som kommune har så store udfordringer på velfærden, at vi ikke kan give penge til stadion, lyder det fra Jette Skive.
Medom støtter forslag til nyt stadion
I stedet foreslår DF'eren at dække den nuværende atletikbane af på stadion, så tilskuerne kommer tættere på.
Også LA og S vil ikke bakke op om kulturrådmandens forslag. Hverken Lars Boje Mathiessen (LA) eller Peder Udengaard (S) ønsker at bryde den aftale, der er lavet om dækningsafgiften.
Du kan høre interviews med alle tre politikere øverst i artiklen.