Penicillin-frie grise hitter i USA
Tre østjyske landmænd med i nyt forsøg
Det er lykkedes slagterigiganten Danish Crown med hovedsæde i Randers at opdyrke et nyt marked for penicillin-frie grise.
Særligt i USA er der gode muligheder for at sælge kød fra svin, der ikke har fået antibiotika.
Medicinforbrug stadig et problem i svineavl
Kødet fra de antibiotika-frie grise sælges til en kilopris, der er højere end den, der opnås ved produktion af konventionelle grise.
Opdyrket ny niche
Danish Crown ser gode muligheder i den nye eksportvare og har derfor opdyrket en helt ny niche.
- For cirka to år siden blev vi klar over, at der specielt i USA var et stigende marked for kød fra grise, der ikke havde fået antibiotika under deres opvækst, siger pressechef i Danish Crown Jens Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Danish Crown-strejke sætter produktion ned
Svineproducenterne får to kroner ekstra for hvert kilo kød fra grise, der ikke har været behandlet med antibiotika.
Kan blive en succes
Der er chance for, at den nye eksportvare til USA kan gå hen og blive en succes for udvalgte landmænd i Østjylland.
Gårdejer Henrik Kjær fra Harridslev ved Randers glæder sig over, at der på grund af de øgede priser er mulighed for at fjerne penicillin fra produktionen.
Halvdelen af de østjyske gårde er lukket
- Hvis økonomien ikke var med, så kunne vi ikke gøre det her. For det koster mange penge i forhold til konventionel produktion. Det gør det, forklarer han.
I øjeblikket er der foreløbig tre østjyske svineproducenter med i forsøget.
Se mere om det nye eksporteventyr i tv-indslaget øverst i artiklen.