24-årig mand voldtog og slog ekskæreste
Kvinde i Aarhus blev voldtaget og slået i baggård og i sit hjem i Aarhus. Politiet sigter 24-årig mand
En kvinde fra Aarhus blev opsøgt af sin tidligere kæreste, som voldtog og slog hende både i en baggård og på hendes bopæl.
Sådan lyder den sigtelse, som Østjyllands Politi har rejst mod en 24-årig mand, der bor i Brønshøj i København.
Voldtægten og volden skal være fundet sted en nat først i april. Det stod på i et par timer dels i en baggård og dels på kvindens bopæl, oplyser politiet torsdag.
Krisecenter: Pia flygtede over 200 km væk fra ekskæresten
Efter forbrydelserne fulgte manden op på sine gerninger, hævder politiet. Han skal nemlig have truet hende.
Politiet oplyser, at manden og kvinden, der er 25-årig, tidligere har været kærester.
I et grundlovsforhør torsdag skal en dommer i Aarhus afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle manden.