AGF-keeper: Outstanding kulisse
Rammerne omkring pokalfinalen er det vildeste, Steffen Rasmussen har oplevet
Rigtig mange aarhusianere og AGF-fans generelt havde håbet på, at klubben havde hjemført det første trofæ i 20 år, da AGF mødte FC København i Telia Parken i går, torsdag, men det var FCK'ernes midtbanespiller, William Kvist, der afgjorde kampen med målet til 2-1 i 2. halvleg.
Dermed var det en række slukørede AGF-spillere, der mødte pressen bagefter, men de havde givet alt i finalen, og de gav Danmarks bedste mandskab kamp til stregen.
Efter kampen hæftede Steffen Rasmussen sig blandt andet ved den ramme, de mange tusinde AGF-fans havde været med til at skabe i det københavnske.
- Det var helt outstanding. Det er det vildeste, jeg har prøvet. Vi var jo på hjemmebane. Da vi scorede, var det voldsomt, og det gik pænt meget amok. Nu har jeg ikke selv været der, men jeg hørte, at der var 15.000 AGF'ere i Fælledparken. Det har været virkelig, virkelig overvældende og meget, meget stort, fortæller Steffen Rasmussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ståle: Aarhus er ikke en stabil fodbold-by
Nu kan AGF-keeperen og holdkammeraterne koncentrere sig om sæsonafslutningen i Superligaen, hvor Glen Riddersholms mandskab indtager en næstsidsteplads i tabellen
Indtil i går var pokalfinalen den helt store gulerod for AGF og klubbens fans, og en sejr i den kamp havde i den grad reddet sæsonen. Nu bliver det en sæson uden pokalsejr og med en placering i bunden af Superligaen, men Steffen Rasmussen afviser, at presset vokser på klubben.
Glen: Jeg er skuffet på spillerne og de fantastiske fans vegne
- Det handler om præstationen, og det har vi hele tiden sagt. Det er ligegyldigt, om det er i Superligaen eller i pokalen, så handler det om præstationen og at levere en helstøbt holdindsats, når vi er på banen. Det har vi ikke altid formået i ligaen, men det formår vi i dag, og det har vi også vist i pokalen, at vi kan gøre. Det er det her, der skal til, og det er den her måde, som man skal fremstå på, når man spiller for AGF. Der er ikke anden udvej, lyder det fra Steffen Rasmussen.
Ståle Solbakken sendte efter kampen stikpiller mod Aarhus, som han ikke ville kalde en stabil fodbold-by, men det afviser Steffen Rasmussen, der kalder fansene for dedikerede.
Se hele interviewet i ovenstående video.