Northside vil bruge droner og undgå kø
Festivalen Northside vil i år eksperimentere med brug af droner, der kan bruges til flere ting
Når der den 17.-19. juni er Northside i Ådalen nær Aarhus, bliver det med droner flyvende over festivalpladsen.
Det er der flere forskellige årsager til.
For det første skal det forhindre køer og optimere opbygningen af pladsen - og samtidig skal billederne også livestreames ud til gæsterne for at give nyt perspektiv.
Northside er klar med festplanerne for juni-nætterne
Det er virksomheden Dronops Productions, der skal stå for dronerne.
- Droneoptagelser er utroligt populære for tiden og kan bruges til at lave virkeligt spektakulære videoer. I professionel sammenhæng er der dog en masse restriktioner med hensyn til sikkerhed. Så her er det betryggende, at folkene bag har en baggrund i Flyvevåbnet og har styr på både sikkerheden og de lovmæssige aspekter, siger John Fogde, talsmand for NorthSide i en pressemeddelelse.
- Vores mål er at lave den mest imponerende, nytænkende og omfattende dronedækning af en musikbegivenhed til dato, og jeg er virkelig spændt på at se, hvordan NorthSide tager sig ud fra 100 meters højde, siger John Fogde.