AGF med retrotrøjer i Parken
Der bliver et strejf af nostalgi, når de hvii'e løber ind på nationalarenaen
En overtrækstrøje, der er særligt fremstillet til pokalfinalen, skal bæres af AGF-spillerne inden kampens start. Der er tale om en helt hvid trøje med "A.G.F." skrevet på ryggen med punktummer i mellem.
På brystet skal det gamle AGF logo med de sammentrukne bogstaver sidde. Det var også det logo, der var på trøjerne under den første AGF-pokalsejr i 1955.
Limited Edition
Hvis man som stor AGF-fan tænker, at trøjen her er den oplagte pokalsouvenir fra torsdagens kamp, så kan man godt blive skuffet. Der bliver nemlig kun produceret et meget begrænset antal.
- Der bliver kun lavet 11. Den skal bæres af de startende spillere, som går på banen med FCK-spillerne og dommertrioen, siger Ole Hald fra AGF.
Lange om AGF-fremtid: Ikke noget nyt
Om det bliver muligt, at anskaffe sig en af de 11 trøjer, kan AGF endnu ikke melde noget om.
Nedenfor kan du se, hvordan det så ud, da Japans største AGF-fan blev overrasket af sit store idol, Martin Jørgensen: