Glen: Man skal vise passion fra første minut
AGF måtte gå fra banen med et 1-2-nederlag mod Viborg
AGF måtte fredag aften endnu engang gå fra banen efter en superligakamp uden tre point.
Derfor må der være frustration at spore efter dagens kamp. Men ifølge AGF-cheftræner Glen Riddersholm er det for sent at vise frustration efter kampen.
- Jeg sagde til dem at det er for sent, det kan ikke nytte noget, at man kommer ind i omklædningsrummet og er frustreret og ærgerlig, og frustrationerne, kan løbe af med en. Den skuffelse og den passion man viser der, det er den man skal vise fra minut et af, siger Glen Riddersholm til TV 2 | ØSTJYLLAND.
AGF taber: Stadig uden sejr i foråret
På trods af de manglende sejr i ligaen er AGF i pokalfinalen, der spilles torsdag i Parken i København. Men manglen på sejre irriterer Glen Riddersholm, som dog slår fast, at holdet har været ydmyge i forhold til forventningerne til forårssæsonen.
- Selvfølgelig er det irriterende, at vi ikke er der, men det er jo et udtryk for, at vi netop har lang vej at gå, og det synes jeg også, er den ydmyghed vi har mødt omgivelserne med. Vi har satset stort på, at vi skulle få succes i pokalturneringen, det har vi lykkedes med. Omvendt så har vi jo heller ikke sagt andet, end at vi gerne vil etablere os i Superligaen i år ét, og det er vi godt på vej til, siger Glen Riddersholm.
Øverst i artiklen kan du se interview med Glen Riddersholm.Nedenfor kan du se, hvordan det så ud, da Japans største AGF-fan mødte sit store idol: