Virksomheder i Grenaa skaber praktikpladser
Seks virksomheder er gået sammen om et projekt, de kalder lærlingeklubben
Det kan være svært for unge at få en lærerplads. Men det har seks virksomheder i Grenaa tænkt sig at gøre noget ved. De har startet et projekt, de kalder lærlingeklubben. Her har de satset på at tiltrække lærlinge til deres virksomheder.
- For nogle år siden, der kunne vi se, at vi får færre og færre hænder til at udføre arbejdet, så vi kunne godt tænke os at få skabt nogle flere svende, og for at vi kunne skabe nogle flere svende, så skal vi have nogle lærlinge, siger regionschef i EL:CON, Torben Kristensen.
Og initiativet giver pote. Jonas Just Hansen er ansat som lærling hos EL:CON og flere end tyve procent af hans kollegaer er også lærlinge.
- Det betyder utrolig meget, fordi det at du har en lærerplads, så får du lov at komme ud og opleve, hvad det er, du lærer på skolen, siger Jonas Just Hansen der er lærling ved EL:CON i Greenaa.
Hver enkel lærling i virksomheden har en færdig uddannet elektriker som en slags mentor. Og Jonas tror også, at initiativet er vejen frem.
- Jeg tror, det er vejen frem for at skabe flere lærepladser, siger Jonas Just Hansen.
Øverst i artiklen kan du se et indslag om virksomhederne i Grenaa