Anlæg laver madaffald om til energi
Daka Refood i Horsens indvier snart et behandlingsanlæg, der kan fremstille grøn energi ud af madaffald fra storkøkkener, restauranter og hoteller
Et nyt behandlingsanlæg i Horsens skal nedbringe mængden af madspild, skåne miljøet og skabe vedvarende energi. Det sker gennem en opkobling til et biogasanlæg samt overvågning af det madaffald, som kommer ind.
- Det er en fed fornemmelse. Vi har arbejdet lang tid på at nå hertil, og det har ikke kun været et spørgsmål om at bygge anlægget - det handler også hele den grønne omstilling, siger forretningsområdechef hos Daka Refood i Horsens, Birger Parsberg Olesen.
Supermarked med billig overskudsmad åbner i Aarhus
Anlægget kommer til at kunne håndtere 50.000 tons madaffald om året, som primært kommer fra storkøkkener, restauranter og hoteller. Udover at omdanne affaldet til energi, vil anlægget også håndtere affald på en ny og mere miljørigtig måde. Alle skraldespande kommer eksempelvis gennem et stort vaskeprogram.
Første i Danmark
- Dermed undgår vi smitte og videreførelse af bakterier. De kan være farlige for både dyr og mennesker, forklarer Birger Parsberg Olesen.
Virksomheder, som indleverer mad til anlægget, får også meget ud af samarbejdet. For Daka har sørget for, at deres indleveringer bliver nøje overvåget.
Nye emballager skal mindske madspild
- Så kan firmaerne se, hvad de laver for meget af, hvornår de gør det og hvor meget de spilder, fortæller områdechefen.
Det nye anlæg bliver indviet i maj, og er det første af sin slags i Danmark.
Du kan se et indslag om anlægget øverst i artiklen.