Chris: Vi kunne have vundet med 20
En tæt kamp bringer Bakken tilbage i kampen om DM i basketball
Bakken Bears tog i aften et vigtigt skridt i kampen om det danske basketballmesterskab. Efter en tæt kamp udlignede Bakken serien mod Horsens IC.
Men kampen havde ikke behøvet at være så tæt ifølge Bakkens rutinerede center Chris Christoffersen.
- Hvis vi havde været lidt smartere i fjerde quarter, så kunne vi have vundet med 20, hvis vi havde lyst, men det kommer. Det gør vi næste kamp, siger Chris Christoffersen.
Bakken vinder efter gyser i Aarhus
Serien er nu udlignet, og ifølge Chris Christoffersen bliver det afgørende, hvordan Bakken Bears klarer sig i de to udekampe i Horsens.
- Nu er vi tilbage på 0-0, og så er det en bedst ud af tre serie, så må vi se, om vi kan to, men vi har været gode dernede. Så vi må se, om vi kan tage en dernede på mandag, og så vinde på hjemmebane, siger Chris Christoffersen.
Øverst i artiklen kan du se et interview med Chris Christoffersen