Lastbiluheld lukker for bil- og togtrafik
Oddervej nær Beder er spærret i sydgående retning
En lastbil er hertil eftermiddag kørt ind i en togbro på Oddervej nær Beder. Det har skabt problemer for både togtrafikken og bilerne på Oddervej.
Østjyllands Politi oplyser, at lastbilen har kilet sig fast i togbroen og er delvis væltet. Alt kørsel i sydgående retning er derfor umuligt.
- Vi har lukket for kørsel i sydgående retning og afventer nu, at en kran kommer til stedet og får fjernet lastbilen, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi.
To dræbt ved trafikuheld i Termestrup på Djursland
Østjyllands Politi oplyser også at togtrafikken er indstillet, mens Bane Danmark får inspiceret broen for at se, om den har taget skade.
DSB oplyser på deres hjemmeside, at de første tog, der igen kommer til at køre mellem Odder og Aarhus bliver Re 4960 fra Aarhus H kl. 17.50 og Re 4957 fra Odder kl. 17.22
Der er ikke nogle alvorligt tilskadekomne, men lastbilschaufføren har fået nogle knubs.