Fenger: Vi kan stadig nå sjov placering
Det ene point mod AaB betyder ikke, at Randers FC er hægtet af de sjove placeringer, lyder det fra Mads Fenger
Randers FC spillede 0-0 mod AaB mandag aften, og dermed er Randers FC stadig på syvendepladsen i Superligaen.
Kronjyderne har dermed stadig et stykke op til placeringerne i toppen af tabellen, men forsvarskrumtappen Mads Fenger er overbevist om, at holdet fortsat kan blande sig længere oppe i rækken. Randers FC er ikke sat af.
Trist nulløsning da Randers FC delte med AaB
- Nej, det synes jeg ikke, og det synes jeg også, indsatsen i dag beviser. Vi spiller i hvert fald lige op med et AaB-hold, der ligger lidt højere ned os, og jeg synes egentlig også, at vi kan vinde kampen i dag. Det er ikke slut endnu, siger Mads Fenger til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han og holdkammeraterne har gang i en glimrende april måned, hvor holdet er ubesejret, og det havde set helt anderledes ud i tabellen, hvis Randers FC ikke havde fået en sløj start på foråret.
Sportschef lover nye spillere til RFC
- Hvis vi havde hentet lidt flere point der (starten af foråret, red.), så havde det set lidt sjovere ud, men sket er sket, og vi arbejder videre. Jeg synes også, at vi har leveret fantastisk fodbold i den seneste periode, og som jeg sagde før, så ville vi godt have haft tre point i dag, men det skete ikke, siger Mads Fenger.
Se hele interviewet med Mads Fenger i ovenstående video.