Bakkeløb i Hørning over Danmarks højeste punkt
Det traditionsrige og strabadserende bakkeløb i Hørning blev blæst i gang her til formiddag
120 yderst kuperede kilometer blev flere motionscykelryttere sendt afsted på i Hørning her til formiddag.
- Der er cirka 650 ryttere, der er sendt på 120 eller 85 kilometer over nogle gode østjyske bakker, siger løbsarrangør Flemming Pedersen.
Blandt andet går ruten over Yding Skovhøj, der er sammen med Møllehøj og Ejer Bavnehøj er landets højeste punkter med under en halv meter i forskel.
- Det er meget kuperet. Der er stort set kun to muligheder, og det er opad eller nedad, siger Flemming Pedersen.
En af dem, der skulle ud på de 120 kilometer, var Anders Vilhelmsen.
Stort gadeløb i Hadsten er aflyst i 2016
Og han måtte faktisk selv skabe et hul i kalenderen, der ellers ikke lige var der.
- Jeg skulle have været til konfirmation i dag, så jeg har lovet at tage en buket blomster med, når jeg nu forhåbentlig vinder, siger han med et smil.
Det er ikke første eller sidste gang, han stiller op til bakkeløbet.
- Jeg har været med de sidste 3-4 år. Det er et fedt løb, så det skal man bare med til, siger motionsrytteren Anders Vilhelmsen.
Se mere i videoen øverst i artiklen. Foto: Palle Hansen.