Festival slår et slag for de vilde urter
En genoplivet festival i Aarhus sætter i weekenden fokus på vilde råvarer, der er gået i glemmebogen hos mange danskere
Før i tiden var det meget normalt at bruge af naturens spisekammer, men i dag er det de færreste danskere, der ofte går på rov efter mælkebøtter, lungeurt og ramsløg for at bruge dem i maden. Vild Smag Festival i Aarhus i denne weekend vil åbne folks øjne for mulighederne med vilde urter.
- De er lige ved hånden og koster ikke noget. Hvis du ved, hvordan du dyrker din have uden sprøjtemidler, så har du den reneste vitaminpille lige til at gå ud og plukke, lyder det fra en af de fremmødte, Annemette Olesen fra Ryomgård, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Prins Henrik er protektor for gastronomi
Initiativet Smag på Aarhus står bag festivalen, og herfra er målet at besvare deltagernes spørgsmål.
- Hvad er det man kan ude i den vilde natur, hvordan bruger man det som råvarer og i sit måltid. Det er hele processen, fra man samler ind over tilberedning til man nyder måltider, forklarer projektleder Pernille Villesen.
Mælkebøtte med bacon
Og der er noget at komme efter i naturen. Det kan kultursociolog Søren Espersen skrive under på. Ifølge ham er der over 300 spiselige planter.
- Det er først nu, at det er ved at gå for os, hvor stor en viden og gastronomiske muligheder vi har kastet vrag på, mener Søren Espersen.
Flere Aarhus-restauranter nomineret i prestigefuld guide
Et bud fra ham på en simpel lækker ret med råvarer fra naturen er mælkebøtte med ristet bacon, olivenolie og måske lidt fetaost.
Du kan se hele indslaget om festivalen øverst på siden.