Gårdbrand: Kan ikke fastsætte årsag
Østjyllands Politi skal undersøge den voldsomme brand i en gård i Hasselager nærmere, før der kan siges noget om brandårsagen
Torsdag udbrød der en kraftig brand på en gård mellem Hasselager og Hørning i det sydlige Aarhus. Branden udviklede farlig røg, så beboere i området blev bedt om at holde sig inden døre. Årsagen til branden kan politiet endnu ikke sige noget konkret om.
- Jeg kan ikke sige noget på nuværende tidspunkt. Nærmere undersøgelser de kommende dage skal finde frem til en årsag til branden. Det er et fast forløb med efterforskere, der er vant til brandsager, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Jens Rønberg, til tv2oj.dk.
Politiet: Gårdbrand i Hasselager er nu under kontrol
Først sidst på eftermiddagen fik Østjyllands Brandvæsen fuldstændig kontrol over den voldsomme gårdbrand. Røgudviklingen fik brandfolkene dog bremset ved 13-tiden.
Ingen kom noget til
- Man skulle være helt sikker på, at der ikke var nedstyrtningsfare på stedet, fortæller Jens Rønberg.
Ifølge ham er ingen personer kommet noget til i forbindelse med branden eller røgen, som trak ind over blandt andet Hørning.
Kolonihavehus helt udbrændt i Aarhus
- Vi udsendte en beredskabsmeddelelse og et sirenevarsel, og det virker til, at folk har taget dem seriøst, forklarer vagtchefen.
Op mod 30 brandfolk deltog i slukningsarbejdet.
Du kan se video fra branden øverst på siden.