Markant fald i elevfraværet efter samarbejde med socialrådgivere
For to år siden besluttede Horsens Kommune at sende socialrådgivere ud på skolen
Skoleelevernes fravær er faldet markant, siden Horsens Kommune for to år siden besluttede at sende socialrådgivere ud på skolerne for at nedbringe elevernes fravær.
En af de skoler, der mærker den positive tendens, er Østbirk Skole.
- Ulovligt fravær er faldet rigtig meget, statistikker viser, at det faktisk er faldet med 25 procent, siger Jette Bojsen, der er lærer og koordinator på Østbirk Skole.
Øget opmærksomhed på at spotte traumatiserede soldater
Det betyder, at klasserne er fyldt op, og der sidder elever på alle stole i alle timer.
- Der er flere, der er begyndt at komme i skolen. Der var nogle, man aldrig så i skolen, de er begyndt at dukke op igen, siger Nikolaj Højen, skoleelve på Østbirk Skole.
At det er blevet så stor en succes forklarer socialrådgiveren sådan:
Østjyske elever pjækker ikke meget
- Jeg tror, det er en succes, fordi vi har haft fokus hele vejen rundt. Vi har både haft fokus på, at forældrene skal tage ansvar, og vi har sørget for at lave nogle indsatser, der har skabt nogle rammer, så børnene magter det, siger Charlotte Høgel, der er skolesocialrådgiver i Horsens Kommune.
Socialrådgiverne sidder fysisk på skolerne, hvor de rådgiver lærere, forældre og elever.
Se hele indslaget om Horsens Kommunes indsats overfor fravær i videoen ovenfor.