Bager tilbagekalder wienerstænger
Mandelflager kan fremkalde en allergisk reaktion
Har du købt en wienerstang i Rema 1000, skal du måske tænke dig om en ekstra gang, inden dun sætter tænderne i de søde sager.
Wienterstangen med glasur er produceret af virksomheden KonditorBager A/S på Priorsvej 31 i Silkeborg. Firmaet tilbagekalder nu produktet, fordi det indeholder mandelflager, hvilket ikke er deklareret på varen.
Indeholder mandelflager
Hvis man har købt en wienerstangen gennem Rema 1000 og er allergisk overfor mandler, skal du tage dig i agt.
Pyntet på wienerstængerne indeholder nemlig mandelflager, hvilket ikke er deklareret, og det kan give en allergisk reaktion hos personer med allergi overfor mandler.
Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at kassere wienerstængerne eller levere dem tilbage til den butik, hvor de er købt.
SÅDAN KAN DU GENKENDE WIENTERSTÆNGERNE:
Wienerstang med glasur (indpakket), Ean stregkode 5711156008349
Produktionsdatoer: 31.3.2016 og 1.4.2016
Bedst før datoer: 1.4.2016 og 2.4.2016