Samsø får snart flere øko-landmænd
Et nyt aktieselskab, der skal opkøbe jord, for derefter at forpagte den ud til unge økologiske landmænd, er kommet godt fra start
På Samsø ser mange gerne, at der kommer flere øko-landbrug i fremtiden. Derfor har folk fra øen taget initiativ til aktieselskabet Samsø Øko-Jord. Formålet er at hjælpe flere unge økologiske landmænd på vej.
En af dem er Johannes Find Loeb, som ikke ville kunne overleve uden støtte fra Samsø Øko-Jord.
Samsinger vil opkøbe og forpagte landbrugsjord
- Det her betyder, at jeg er sikker på at kunne fortsætte. Jeg ville ikke få lov til selv at købe jorden. Min opsparing er ikke stor, men jeg har masser af lyst og passion for at drive landbrug, fortæller den unge landmand.
Skaber liv på øen
Den jord, som han nu dyrker sine afgrøder på, bliver den første af forhåbentlig en række, som aktieselskabet opkøber. De aktionærer, som skyder penge i Samsø Øko-Jord, har så været med til at hjælpe unge som Johannes.
Se landbrugets udvikling i Østjylland
- Udbyttet er så, at man er med til at lave et fællesskab og skabe liv på Samsø. Det har vi brug for på øen, mener formand for Samsø Øko-Jord, Bent Degn.
Der er således ikke lagt op til store afkast for aktionærerne, men det har nu alligevel ikke holdt folk tilbage. Allerede nu har flere samsinger købt aktier for mere end blot beskedne summer.
En af dem er Ole Hemmingsen. Hans bevæggrund for at købe aktier kan du høre i indslaget øverst på siden.