Avis: Yahya Hassan anholdt efter biljagt
Yahya Hassan skulle ifølge Ekstra Bladet være blevet anholdt i Aarhus
Den aarhusianske digter Yahya Hassan er blevet anholdt af Østjyllands Politi efter en biljagt i Aarhus og angiveligt sigtet for narkokørsel. Det skriver Ekstra Bladet.
Yahya Hassans advokat, Claus Bonnez, vil ikke bekræfte over for tv2oj.dk, at Yahya Hassan skulle være blevet anholdt, men advokaten fortæller, at han er på vej ned på politistationen i Aarhus.
Yahya Hassan genoptager rapkarrieren
Heller ikke Østjyllands Politi vil bekræfte, at der er tale om digteren Yahya Hassan, men de bekræfter at have anholdt en 20-årig mand.
- Vi kan bekræfte, at der har været en episode på Randersvej, hvor vi har anholdt en 20-årig mand. Vi eftersætter ham 12.03 og anholder ham 12.08 på Randersvej ved Lisbjerg, oplyser Østjyllands Politi til tv2oj.dk
Vi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Yahya Hassan.