Moesgaard gør klar til gladiatorer
Moesgaard Museum gør klar til ny særudstilling, som åbner i foråret 2016
På Moesgaard Museum syd for Aarhus er opsætningen af museets nye store særudstilling i fuld gang. Og arbejdet indebærer blandt andet at bygge en del af Colosseum.
Den nye store særudstilling kommer nemlig til at handle om Roms gladiatorer, og TV 2 | ØSTJYLLAND er med under opsætningen af udstillingen - og nu er vi kommet til fjerde afsnit i serien, der følger arbejdet på Moesgaard Museum.
DU KAN HERUNDER SE DE TRE FØRSTE AFSNIT I SERIEN OM GLADIATORER.
I kopien af Colosseum er arbejderne i fjerde afsnit i serien blandt andet ved at lave et løvebur.
- Der bliver simpelthen bygget en rekonstruktion af sådan et bur, som der har været i Colosseum, siger Ole Birch Nielsen, leder af Tegnestuen Moesgaard Museum.
Buret bliver næsten lige som i Rom for 2.000 år siden - det bliver dog ikke en rigtig løve, der kommer op i arenaen for at kæmpe, men derimod en 3D-animation.
Særudstillingen om gladiatorerne erstatter den populære udstilling med terrakottakrigerne, og den åbner den 22. april.
I videoen øverst på siden kan du se fjerde afsnit i serien om udstillingen, og du kan se de tre forgående afsnit herunder.