Sovende mand vækket af flugtfange
Det kom til tumult mellem to mænd under et indbrud i Randers
Politiet anholdt en 33-årig mand i Randers, efter han natten til i dag, torsdag, forsøgte at bryde ind i en garage på Mærsk Andersens Vej. Her vækkede han en beboer. Derefter jagtede han indbrudstyven, som forsøgte at flygte fra stedet.
De to personer kom derefter i tumult. Beboeren slap ifølge Østjyllands Politi med nogle skrammer i ansigtet.
Tyve opdaget med tv’et under armen
Det lykkedes dog beboeren at tilbageholde indbrudstyven, indtil politiet dukkede op og anholdt ham.
Indbrudstyv var på flugt
Indbrudstyven viste sig at have været på flugt fra politiet siden 24. december.
- Han stak af fra et åbent fængsel juleaften, siger politiassistent Marianne Morgen.
Indbrudstyven vil nu blive sendt direkte tilbage til fængselscellen, hvor han skal afsone resten af sin straf.