Vejret bremser eftersøgning af forsvundne Thomas
Østjyllands Politi ville have haft folk i vandet for at foretage en eftersøgning med sonarudstyr, men vejret har aflyst de planer
19-årige Thomas Stralner er stadig ikke blevet fundet efter sin bytur i Randers for nu mere end to uger siden.
Eftersøgningen er koncentreret om, at Thomas Stralner efter alt at dømme er faldet i vandet, og derfor bliver der ledt i fjorden og i havnen.
Dykkere fra hele landet vil finde Thomas
I dag, tirsdag, skulle specialbåde med sonarudstyr have været ude på fjorden for at lede efter Thomas Stralner, men det bliver ikke aktuelt alligevel.
- De tager ikke ud i dag, fordi det blæser for meget. Vejret har gjort, at det ikke bliver i dag, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Undervandsdrone leder efter Thomas i Randers Havn
Østjyllands Politi har haft indstillet eftersøgningen af Thomas Stralner, men leder altså nu efter ham igen i vandet.
Thomas Stralner er blevet set af flere overvågningskameraer i sin færden rundt i Randers om natten, og det er de overvågningskameraer, der har sendt eftersøgningen ned mod vandet.