Ai Weiwei dropper Aros efter ny lov
Den verdenskendte kinesiske kunstner Ai Weiwei vil trække sig fra Aros-udstilling efter 'smykke-lov'
Den kendte kinesiske kunstner Ai Weiwei er ikke tilfreds med den danske regerings beslutning om, at det skal være muligt at beslaglægge flygtninges værdigenstande, hvis de udgør en værdi over 10.000 kroner.
Så utilfreds, at han agter at trække sit bidrag fra Aros-udstillingen 'A New Dynasty - Created in China', hvor et af hans værker er udstillet.
Men det skal altså være slut nu, skriver Ai Weiwei på sin Instagram-profil.
'Jeg er meget chokeret over nyheden om, at den danske regering har besluttet at konfiskere flygtninges private ejendom. Den beslutning har fået mig til at trække mig fra jeres udstilling', skriver han direkte henvendt til Aros-direktør Erlend Høyersten.
Aros skriver selv på deres Facebook-profil, at det snart kan være sidste chance for at opleve Ai Weiweis bidrag til udstillinge. 'Vi afventer den videre udvikling', hedder det.