VIDEO: Jæger filmede ulven under jagt
Efter at have skudt en kronhjort fik Jan Mark et helt andet dyr i sigtekornet
En 52-årig jæger måtte lægge riflen fra sig til fordel for et kamera, da han lørdag var på riffeljagt ved Borris i Vestjylland.
For kort efter at have skudt en kronhjort fik han et helt andet dyr på sigtekornet.
- Jeg sidder i et jagttårn med et åbent terræn foran mig og observerer. Mit udsyn er rigtig godt, og en flok på fem krondyr går igennem terrænet cirka 120 meter fra, hvor jeg sidder. Alle fem går i rask trav med åben mund, som om der er noget efter dem. En lidt atypisk adfærd for vildt under en bevægelsesjagt. Jeg skyder den bagerste kronhjort, siger Jan Mark til tv2oj.dk og fortsætter:
Ekspert er ikke i tvivl: Det er fabelagtige optagelser af en ulv
- Der må have været noget efter vildtflokken andet end jægere og deres hunde, hvilket kan forklare de åbne munde og det raske trav. Jeg sidder helt stille i tårnet i to minutter, og så får jeg øje på den ud af øjenkrogen. Først tænker jeg, at det nok er en hund. Men det går hurtigt op for mig, at det er det ikke. Jeg tager mit videokamera, som jeg altid har med på jagt, og zoomer ind på dyret. Der er ingen tvivl. Det er en ulv, siger han.Jagten var en såkaldt bevægelsesjagt. Det er en jagtform, hvor et hold jægere placeres på faste pladser med god udsigt til åbent terræn.
Jæger: Glæder sig over at dele ulvevideo
Det andet hold jægere med jagthunde bevæger sig roligt rundt i terrænet. Vildtet får færten af jægerne og bevæger sig rundt på en stille og rolig måde.
TV 2 | ØSTJYLLAND arbejder i øjeblikket på at få bekræftet, at der er tale om en ulv - se mere på tv2oj.dk i løbet af dagen.
SE MED: TV 2 | ØSTJYLLAND laver i samarbejde med TV/MV et live-debatprogram om ulven mandag aften klokken 19.45.