Tvangsflyttet asylansøger: Rart med afklaring
Hussam Bassim Alramli og fem andre fra asylcentret i Grenaa måtte til sidst acceptere at blive flyttet til Sønderjylland
I dag blev seks asylansøgere fra asylcentret i Grenaa hentet af Østjyllands Politi. De skulle fragtes til andre centre i det sønderjyske. En beslutning der blev mødt med skuffelse og vrede fra de involverede.
- Jeg er knust indeni, for jeg elsker området, skolen, lærerne og alle mine venner her i Grenaa. Det gør mig så trist, lyder det fra Hussam Bassim Alramli.
Asylansøgere har forladt asylcenter i Grenaa
I første omgang havde han og de øvrige asylansøgere valgt at strejke, men til sidst accepterede de deres skæbne.
- Endelig får vi afklaring. Jeg ville helst blive her, men der er intet, vi kan gøre. Det er besluttet på øverst sted, og vi har ikke noget valg, siger Hussam Bassim Alramli.
Burde flytte dem der gerne vil
Han havde pakket sit liv ned i kasser, som var blevet stablet op i bussen inden afgang. Men stod det til Hussam Bassim Alramli, skulle det slet ikke have været ham, der flyttede.
- Hvorfor tager man ikke de folk, som gerne vil flytte fra Grenaa? Og så kunne man lade os blive. Det forstår jeg ikke. Alt, hvad vi ønsker, er at blive boende, forklarer han.
Røde Kors om tvangsflytning: Vi håber asylansøgere besinder sig
Hussam Bassim Alramli ønsker allermest at få sig en permanent bopæl uden hele tiden at skulle rykke fra sted til sted.
- Jeg vil ikke hele tiden skilles for mine venner - det er der ingen af os, som vil, fortæller asylansøgeren.
Du kan se interviewet med Hussam Bassim Alramli øverst på siden.