Formodet bankrøver bag tremmer
64-årig mand varetægtsfængslet
En 64-årig mand er tirsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, og her blev han varetægtsfængslet frem til den 22. december, sigtet for bankrøveriet begået mod Arbejdernes Landsbank i M.P. Bruuns Gade i Aarhus.
Bankrøveriet blev begået mandag eftermiddag klokken 13.48.
Under trusler af at have en pistol fik en mand udleveret penge og stak efterfølgende af stedet.
Bankrøver pågrebet efter røveri i Aarhus
Anholdt kort tid efter
Men der gik ikke lang tid, før Østjyllands Politi fandt frem til den 64-årige mand, som mistænkes for at have lavet bankrøveriet.
Adskillige patruljevogne blev sendt ud i byen med et billede og et signalement af den mand, der havde røvet banken.
Klokken 15.00 blev den 64-årige anholdt i Vestergade i det centrale Aarhus, og det viste sig, at han var i besiddelse af det samme pengeløb, som lige var blevet røvet i banken.