Bent Hansen overvejer at genopstille
Socialdemokraterne står til en mindre lussing, hvis der var valg i morgen. Men Bent Hansen (S) vælger at fokusere på fordelingen blokkene imellem
Regionsrådsformand Bent Hansen (S) håber, at de personlige stemmer vil falde ud til hans fordel igen ved næste valg.
Det var en af reaktionerne på den meningsmåling, som analyseinstituttet megafon har lavet for TV 2 | ØSTJYLLAND i forbindelse med november-kampagnen Midtvejsvalg.
Med den kommentar lukker regionsrådsformanden selv op for spørgsmålet om, hvorvidt han genopstiller ved næste valg.
- Det vil vise sig med udgangen af næste år, hvor jeg har lovet min organisation at melde tilbage, for jeg har jo en alder, hvor jeg er nødt til at mærke efter om kampformen er der, for man kan ikke tage noget for givet. Men her og nu er jeg fit for fight, siger Bent Hansen.
Måling: V og S går markant tilbage i Region Midtjylland
Megafons meningsmåling viser, at hvis der var valg til Regionsrådet i morgen, så ville Venstre og Socialdemokraterne stå til en mindre vælgerlussing. Regionsrådsformanden vælger dog at lægge fokus på fordelingen blokkene imellem.
-Hvis man ser på fordelingen af blokkene, så kan jeg ikke være andet end tilfreds, jeg tror endda, at det flytter et mandat fra blå blok til min side, så det samlede resultat er meget tilfredsstillende , siger Bent Hansen.
Se interview med Bent Hansen (S) i videoen ovenfor.