Horsens IC slår Næstved i tæt kamp
Horsens IC vandt 80-77
Tirsdag aften tog Horsens IC på hjemmebane imod Team FOG Næstved i Baksetligaen, og her blev det efter et meget lige opgør til en sejr til østjyderne på 80-77.
De sjællandske gæster kom til Horsens med selvtillid efter to sejre, men tirsdag aften blev det ved lige ved og næsten for gæsterne efter en spændende afslutning på opgøret.
Dermed har Horsens IC efter to sejre ud af to mulige fået en god start på denne sæson, hvor klubben skal forsøge at genvinde mesterskabet efter sidste sæsons store triumf.
Topscorer for hjemmeholdet i tirsdagens opgør mod Næstved blev Nimrod Hilliard med 22 point.
Horsens IC skal allerede i kamp igen på tirsdag, hvor det gælder udekampen mod Stevnsgade SuperMen klokken 19.30, mens næste hjemmekamp i Forum Horsens er om en uge.