Spændt stemning på Borgen på første åbningsdag
Karina Due (DF) havde første officielle arbejdsdag
Den røde løber var rullet ud, og en ny epoke i Karina Dues (DF) karriere kunne begynde.
I dag åbnede Folketinget, og det var en stor dag for det nyvalgte folketingsmedlem, der er valgt i Silkeborg.
- Jeg er nødt til at knibe mig selv lidt i armen endnu. Jeg håber sådan på, at det i løbet af dagen i dag begynder at gå op for mig, hvad det er sket, for det er stadig lidt uvirkeligt, siger Karina Due.
Åbningsdagen på Christianborg er fyldt med masser af traditioner, og selv påklædningen er der tænkt over.
- Jeg tror, at Pia Kjærsgaard ville undre sig noget, hvis vi mødte op i joggingbukser, siger Karina Due.
Østjyske MF'ere har første skoledag
Hun er 48 år, bor på en gård i nærheden af Kjellerup ved Silkeborg, og hun har tidligere arbejdet som klejnsmed. For tyve år siden forestillede hun sig ikke, at hun en dag skulle have første arbejdsdag på Christiansborg.
I alt er der valgt 179 folketingsmedlemmer, der bestemmer hvilke love, danskerne skal rette sig efter.
- Når man siger det på den måde, så føler man sig meget ydmyg.
Det er et utroligt ansvar, og det er en utrolig tillid, der er vist en, siger det nyvalgte medlem.
Følg med på Karina Dues første officielle dag på Borgen i TV-indslaget øverst på siden.