Sejrsstimen sluttede for AC Horsens
Bo Henriksens tropper spillede uafgjort for første gang i sæsonen
Efter fem sejre og tre nederlag blev det i tiende forsøg til en uafgjort kamp for AC Horsens i 1. division.
Det gjorde samtidig en ende på AC Horsens' imponerende sejrsstime på fem 1. divisionskampe i træk.
Og det var tæt på at blive et nederlag for AC Horsens, der måtte vente helt til det 86. minut med at score det udlignende mål til 1-1 mod modstanderne fra FC Helsingør.
FC Helsingør, hvis største profil må være manden med det fodboldkendte efternavn Mads Laudrup, kom bedst ind i kampen, og der måtte et langskud til for at redde AC Horsens.
Thomas Kortegaard scorede nemlig et sjældent mål - endda fra lang afstand, og så kunne AC Horsens trods alt tage et enkelt point med hjem.
Resultatet betyder, at AC Horsens bliver på femtepladsen i 1. division med blot to point op til en oprykningsplads.