50.000 katte aflives årligt. Dyrlæger kræver registrering
50.000 katte aflives årligt i Danmark. Det får nu internater og dyrlægeforeninger til at kræve handling
Op mod 50.000 katte aflives årligt i Danmark. Det svarer til, at cirka 17 katte hver eneste dag må lade livet - alene i Østjylland.
Kari-Anne Bjørnkjær Nielsen, der er dyrlæge på Østergaards Dyrehospital i Tranbjerg, efterlyser lovændringer på området.
Ifølge hende er en lovpligtig registrering af katte nødvendig, hvis færre skal aflives i fremtiden.
- Det kunne vi være kommet om, hvis vi havde samme lov, som vi har med hundene; at alle katte er lovpligtigt registreret og mærket, sådan så når de bliver samlet op et sted, har vi mulighed for at finde deres ejere og få dem hjulpet, siger Kari-Anne Bjørnkjær Nielsen.
Kunstner laver illusion af at stene kat
Bestyrer Anne Trane fra Dansk Dyreværn i Aarhus er enig:
- Man har mærkningslove for alle andre dyr. Har du en gris skal den mærkes, har du en ko eller en hund eller en hest, skal den mærkes. Men katten har man simpelthen valgt ikke at lovgive om, og det giver ingen mening, når man tænker på, at katten er danskernes foretrukne kæledyr, fortæller Anne Trane.
Internater, dyrlægeforeninger og dyreværn er derfor gået sammen om at sætte fokus på den manglende lovgivning, og derudover gøre opmærksom på, at når man fodrer en omstrejfende kat, så ejer man den, og derfor skal man tage ansvaret for, at den registreres.
Du kan se mere i videoen øverst i artiklen.