Taget i indbrud: Kræves nu fængslet
En 27-årig mand fremstilles i grundlovsforhør syv en halv time efter, at han blev taget på fersk gerning
Østjyllands Politi fremstiller i retten i Aarhus en 27-årig mand, der er sigtet for indbrud i et privat hjem i Risskov natten til torsdag.
Politiet modtog en anmeldelse klokken 05.17 torsdag morgen, da en kvinde havde hørt en rude blive smadret i nabohuset.
Flere patruljer, deriblandt en hundepatrulje, ankom til stedet, hvor anmelderen også havde set en mand iføre sig handsker og maske.
Den 27-årige sigtede var angiveligt kravlet ud af et kældervindue og løbet fra stedet. Han blev dog opdaget af politiet, men reagerede ikke på betjentenes stop-råb, og derfor blev en af hundene sat efter ham.
Det var dog nok til, at den 27-årige smed sig på jorden og overgav sig.
Han blev anholdt klokken 05.37 og blev fundet i besiddelse af flere effekter fra huset.
Baggrunden for, at han fremstilles i grundlovsforhør er, at han kendt af politiet for at lave indbrud, oplyser Østjyllands Politi.