Mand sigtet for voldtægt af 14-årige piger
En 22-årig mand er blevet varetægtsfængslet i surrogat - sigtet for voldtægt af to dengang 14-årige piger
24. sep 2015, kl. 12:26
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har anholdt en 22-årig mand, der er blevet fremstillet i grundlovsforhør i retten i Randers.
Manden er sigtet for voldtægt af to piger.
Den ene voldtægt skulle have fundet sted sidste år, mens den anden angiveligt blev begået den 29. august i år.
Begge piger var 14 år gamle på gerningstidspunktet.
Den 22-årige mand er blevet varetægtsfængslet fire uger i surrogat.
Af hensyn til den videre efterforskning vil Østjyllands Politi ikke kommentere sagen yderligere.