Randers henter spiller tilbage fra KIF
Randers Håndbold forstærker 1. divisionstruppen
Herreholdet hos Randers Håndbold har forstærket sig på målmandspladsen.
Og det er en gammel kending, der er tilbage mellem stængerne.
Mikkel Nielsen, der er født og opvokset i Randers, skifter tilbage til Randers Håndbold, som han forlod som 16-årig. Det oplyser Randers Håndbold i en pressemeddelelse.
Han skifter fra mesterholdet KIF Kolding København.
- Lige nu er der ikke spilletid i udsigt for Mikkel på KIF's førstehold, og derfor har vi i Randers Herre Håndbold haft en lang og god dialog med sportsdirektør Lasse Boesen om Mikkel om muligheden for, at Mikkel kunne prøve sine evner af her i Randers, siger sportschef i Randers Herre Håndbold Peter Hansen i en pressemeddelelse.
Mikkel Nielsen er 24 år og måler 190 centimeter.