Tysk militær øver eksplosioner i Grenaa
Fra den 6. til 11. september er der risiko for høje brag i Grenaa
3. sep 2015, kl. 18:28
Mere end 30 dage gammel
Det tyske militær afholder øvelse på dansk grund i dagene fra den 6. september til den 11. september.
Det sker i samarbejde med Fornæs Aps, der ligger på Rolshøjvej i Grenaa.
Fornæs råder over nogle skibsvrag, som det tyske militær skal afprøve detonationer ombord på.
Der vil være larm fra flere af sprængningerne, oplyser Østjyllands Politi.
Det understreges samtidig, at eksplosive stoffer vil blive opbevaret sikkert.