Markussen ude mod mestrene
BSV mangler deres storskytte, når sæsonen indledes lørdag
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) begynder lørdag håndboldsæsonen mod de forsvarende mestre fra KIF Kolding København.
Men det bliver uden storskytten Nikolaj Markussen, der fik en fiberskade i en pokalkamp forleden, og det holder ham ukampdygtig i nogle uger.
- Det er ærgerligt, for jeg synes, jeg har været i en god periode i opstarten, hvor jeg har trænet hårdt, og jeg var klar til at spille kamp, så det er ærgerligt at en fiber skal sætte en stopper for det, siger Nikolaj Markussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det ændrer kampen mod de forsvarende mestre, at Markussen ikke kan være med, mener rutinerede Michael V. Knudsen.
- Det er selvfølgelig et kæmpe handicap. Det gør, at vores spil bliver markant anderledes, men vi andre må se, om vi kan udgøre en anden styrke, for vi kommer til at spille på en anden måde, end vi havde gjort, hvis Nikolaj (Markussen, red.) havde været på holdet, siger han.
Du kan høre lidt mere fra Nikolaj Markussen i videoen øverst i artiklen.