Flygtninge på gaden i Aarhus
Fredag formiddag demonstrerer flygtning i Aarhus
Fredag formiddag lidt før klokken 11 stimlede folk sammen foran Rådhuset i Aarhus. Med sig havde de skilte, bannere og danske flag.
Langt størstedelen af personerne er flygtninge fra blandt andet Syrien, og de var mødt op for demonstrerer mod blandt andet regeringens lovforslag om nedsat integrationsydelse.
Maher Jokchabar, der er jurist og syrisk flygtning, og 'Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen' har arrangeret demonstrationen.
- Vi demonstrerer i håb om at råbe regeringen op, som har stillet nogle lovforslag, som forringer forholdene for flygtninge og indvandrere i Danmark ganske betragteligt, siger Solveig Munk, der er socialrådgiver og talsmand aktionsgruppen.
Der er anden behandling af forslaget 21. august, og tredje behandling 26. august.
- Vi håber på, at regeringen bliver klogere inden da og simpelthen trækker deres lovforslog, siger Solveig Munk.
Se: Frygter øget ulighed i Aarhus
- Det vil påvirke dem sådan, at jeg vil påstå, at det ikke blot er en relativ fattigdom, men det er en absolut fattigdom, fortsætter hun.
Demonstrationen gik i gang klokken 11, og fortsætter til omkring klokken 13.
Se hele interviewet med Solveig Munk og se forberedelserne til demonstrationen i videoen øverst på siden.