Hun er østjysk politidirektør
Helle Kyndesen er i dag tiltrådt som den øverste leder af Østjyllands Politi
I dag har den 51-årige Helle Kyndesen første dag på sit nye arbejde.
Hun tiltræder nemlig som politidirektør for Østjyllands Politi, hvor hun fremover har kontor i Aarhus.
Se også: Stopper som politidirektør
De seneste tre år har hun ellers været i spidsen for Sydøstjyllands Politi, der dækker fra Skanderborg og ned til Kolding.
Nu venter der så nye udfordringer, som hun glæder sig til at tage hul på:
- Jeg har et rigtig godt førstehåndsindtryk af politikredsen. Østjyllands Politi har en professionel og moderne tilgang til løsningen af de mange, mange forskellige opgaver og udfordringer, der er i politikredsen, siger politidirektør Helle Kyndesen i en pressemeddelelse.
- Det glæder jeg mig til at arbejde videre med i et samarbejde med politikredsens eksterne samarbejdsparter og alle medarbejderne.
Før jobbet som politidirektør har Helle Kyndesen blandt andet være ansat hos anklagemyndrigheden hos Midt- og Vestjyllands Poltii.
Helle Kyndesen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1988.
Du kan se hele hendes CV her:
- Politidirektør for Sydøstjyllands politi, 2012-2015
- Projektansvarlig for Politiområdets projekter, Rigspolitiet, 2011-2012
- Fungerende chefanklager i Midt- og Vestjyllands Politi, 2011
- Projektleder i Rigspolitiets effektiviseringssekretariat på projektet arbejdstid, 2010-2012
- Vicepolitidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi, 2007-2012
- Konstitueret politimester i Løgstør, 2003-2006
- Vicepolitimester i Ringkøbing, 2000-2003
- Konstitueret vicepolitimester i Tønder, 1999-2000
- Vicestatsadvokat, Statsadvokaten i Sønderborg, 1998-2000
- Statsadvokatassessor, Statsadvokaten i Sønderborg, 1996-1998
- Statsadvokatfuldmægtig, Statsadvokaten i Sønderborg, 1994-1996
- Politifuldmægtig i Hjørring, Kolding og Varde, 1988-1994