Sådan bliver weekendvejret
Lørdag og søndag byder på langt mere tørvejr end de seneste par dage
Regn og rusk har været på programmet i denne uge. Solskin blev afløst af regnbyger, og sådan er det fortsat.
Nu ser det så ud til, at vejret i den kommende weekend bliver langt mere sommerligt.
Temperaturerne er stadig ikke helt oppe at ringe, men til gengæld tyder det på, at der vil være langt mellem bygerne, fortæller vejrvært Peter Tanev fra TV 2 | VEJRET.
Lørdag bliver en dag med temperaturer omkring 17-18 grader, hvor der kun i løbet af eftermiddagen kan være risiko for enkelte byger fra sydvest:
Derudover er der endnu en fordel:
- Der bliver også lidt mindre vind i morgen, end vi har oplevet de seneste par dage, fortæller Peter Tanev.
Enkelte dryp skulle der ikke gerne komme på søndag, hvor temperaturen sniger sig op omkring 21 grader.
Hvis man tager et forsigtigt kig endnu længere frem i prognoserne, ser mandag ud til at blive den bedste dag med op mod 24 graders varme, mens der derefter kan komme regn igen.
Du kan blive opdateret på vejret de kommende dage i videoen øverst i artiklen.