Dyster på ord og i sovepose
Kommunerne Silkeborg og Favrskov konkurrerer i denne uges sommerprogram
Ord som 'tilflyttere' og bosætning' er guf for ganen for de fleste kommuner.
Det gælder også for Silkeborg og Favrskov, som i denne uge er kombattanterne i den sidste udgave af sommerdysten Sommer på grænsen' på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Alle de østjyske kommuner kæmper indbyrdes om at lokke nye mennesker til netop deres kommune. I den kamp er branding et af våbnene.
Det ved byrådsmedlem Poul Dahl (V) i Silkeborg Kommune og Anders Nørgaard (S), som er formand for Kultur- og fritidsudvalget i Favrskov Kommune, alt om.
De to politikere får dog begge et par hjælpende råd med på vejen i programmet. Blandt andet har værterne fundet på et par nye slogans, som Silkeborg og Favrskov har mulighed for at låne:
'Vil du feste med lækre modeller - tag til Favrskov Kommune. Altså togmodeller'.
- Den kunne jeg godt bruge, siger Anders Nørgaard og fortæller, at modeljernbanen i Hadsten er en populær attraktion i Favrskov Kommune.
'Træt af jævnaldrende folk? Flyt til Silkeborg. Her er du altid yngst'.
- I Silkeborg har vi et god tilbud til dig, men det gælder hele livet, forsvarer Silkeborgs Poul Dahl, som altså også gerne vil have børnefamilier til kommunen, selvom det ofte er det ældre segment, der flytter til.
Vinderen af de to kommuner bliver i aftenens program af 'Sommer på grænsen' ikke fundet på ord.
Både Poul Dahl fra Silkeborg og Anders Nørgaard fra Favrskov får udfordringen at hoppe sækkeløb i en sovepose.
Du kan se, hvem af de to politikere, der vinder, i videoen øverst i artiklen. Du kan se hele programmet på TV 2 | ØSTJYLLAND i aften klokken 19.40.
Hvis du ikke kan vente så længe, har du allerede nu mulighed for at smugkigge det ved at klikke her.