Froome måtte se sig slået
Tour de France-vinderen måtte nøjes med en 14. plads til aftenens traditionsrige gadeløb i Hadsten
Selvom Tour de France-vinder Chris Froome her til aften deltog i det årlige cykelløb i Hadsten, så var det ikke ham, der løb med sejren.
Vinderen af cykelløbet blev den kun 20-årige danske Trefor-Blue Water-rytter Søren Kragh-Andersen.
Vindende Søren Kragh-Andersen var en del af et femmandsudbrud, hvor også den danske Tour-deltager Michael Valgren var med. Det skriver feltet.dk.
Se også: Froome: Hård strækning
Siden kørte Kragh-Andersen solo, mens Valgren kom ind med de fire øvrige udbrydere og blev nummer fire.
Chris Froome sluttede som nummer 14, da han kom i mål med feltet.
Chris Froome havde da heller ikke forud for løbet lagt skjul på, at ruten med en opløbsstrækning på syv procent i stigning var svær:
- Det er en hård rundstrækning, sagde Chris Froome til TV 2 | ØSTJYLLAND tidligere på aftenen.