AGF klar til lokalopgør
AGF-spillerne ser med spænding frem til kampen mod Randers FC søndag
Spillerne i AGF-lejren har sommerfugle i maven for tiden. Søndag afgøres det, hvem der skal have håneretten i det næste stykke tid, når AGF og Randers FC støder sammen for første gang i mere end et år i Superliga-regi:
- Det er jo altid en spændende kamp mod Randers - det er jo også lidt et rivalopgør, siger AGF-anfører Steffen Rasmussen.
Se også: AGF byder RFC-fans på Thor-øl
For islandske Elmar Bjarnasson, der før sommerferien var en af de bærende kræfter på det kronjyske hold, spiller i dag for AGF - og for ham bliver kampen noget særligt:
- Det er en stor kamp for mig, og jeg glæder mig vildt meget, siger han.
Også for AGFs direktør bliver opgøret lidt specielt - det er nemlig også første gang den tidligere Randers-direktør, skal stå over for sin gamle klub i Superliga-regi:
- Der er ikke nogen, jeg hellere vil slå, lyder den kontante udmelding fra direktøren.
Se mere i indslaget øverst på siden - her kan du også høre AGF-fansnes forventninger til kampen.