Uheld: Mand fik trykket ribben
Politiet blev tilkaldt i forbindelse med et solouheld på Djursland
En 39-årig mand kørte i går, tirsdag aften, galt på Skalhøjvej syd for Nimtofte.
Ifølge Østjyllands Politi skete uheldet i forbindelse med, at manden ville svinge til venstre på sin motorcykel ved et kryds.
Vidner har forklaret, at manden kørte for langt ud i rabatten med det ene eller begge hjul og pludselig mistede herredømmet over motorcyklen.
Manden slap uden alvorlige kvæstelser - formenlig, fordi han kørte med lav hastighed, da han skulle dreje.
Han fik dog trykket flere ribben og måtte altså en tur på hospitalet.
- Det er ikke til at se, hvor langsomt eller hurtigt han kørte, fortæller politiassistent Marianne Morgen til tv2oj.dk.
Østjyllands Politi blev alarmeret om uheldet klokken 18.59 tirsdag aften.