- Jeg har det fedeste job
Mød to passionerede østjyder, der selv mener, at de har det bedste job
Der er dem, der må knokle, mens andre tager på ferie i sommerhus eller på Mallorca - men man skal ikke have ondt af dem (alle sammen).
TV 2 | ØSTJYLLANDs journalistpraktikanter og fotografelever er i denne uge taget ud i det østjyske sommerland, og i dag er turen kommet til attraktionerne i Syddjurs og Norddjurs Kommuner.
Her møder de dyrepasserelev Anna Kold fra Kattegatcentret i Grenaa og Kent Toft Nielsen, som er forlystelsesoperatør i Djurs Sommerland.
Begge har de travlt med at arbejde i sommerferien, som er en travl periode for netop deres arbejdspladser.
For Anna Kold gik dagen i dag blandt andet med hajfodring, og det var hun ganske godt tilfreds med.
- Vi behøver ikke ligge på sandstranden, siger hun.
Det samme siger Kent Toft Nielsen, som i dag var bevæbnet med plastiksværd ved forlystelsen 'Solguden'. Med bagende sol og glade børn var han godt tilfreds:
- Jeg synes, jeg har det fedeste job i hele Danmark, siger hun.
Du kan møde de to glade folk i tv-indslaget øverst i artiklen.