87-årig dement mand efterlyst
Østjyllands Politi leder efter en 87-årig dement mand fra Polen, der er på besøg i Danmark i disse dage
OPDATERING: Den 87-årige er fundet og er i god behold.
Østjyllands Politi har siden torsdag klokken 17.00 ledt efter en 87-årig mand, som man nu har valgt at efterlyse. Han er forsvundet fra Hasselengen i Hasselager nær Aarhus.
Manden er fra Polen og taler ikke dansk. Han er desuden dement og på besøg i området, som han ikke er kendt med.
Se: 87-årig fundet i god behold
Han beskrives som mand, østeuropæisk af udseende, 87 år, 182 centimeter, spinkel af bygning, kort gråt hår og iført en mørkegrøn jakke med hætte samt grå bukser og sorte skindsko. Østjyllands Politi oplyser, at det er muligt, at han går med en lille sort/hvid hund.
Beboere i nærområdet opfordrer til at kigge relevante steder, om der er en mand, der passer på beskrivelsen.
Oplysninger kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.