Vild kørsel efter indbrud
To personer satte andre i fare, da de flygtede fra indbrud
5. jul 2015, kl. 11:52
Mere end 30 dage gammel
Lørdag formiddag fremstillede Østjyllands Politi to personer i Retten i Aarhus.
De er er sigtet for indbrud, hvor de stjal designermøbler. Da politiet efterfølgende jagtede de mænd, valgte gerningsmændene at køre vildt fra stedet, og de sigtes derfor også for i to tilfælde at have sat andres liv i fare.
Ifølge Østjyllands Politi er der tale om en 27-årig mand fra Sabro og en 31-årig mand fra Hjortshøj.
Det er usikkert, hvornår indbruddet fandt sted.
Begge mænd blev varetægtsfængslet i 15 dage, en dom som de valgte at kære.